Hvis du har planer om at vandre hele Langeland rundt, er Spodsbjerg et godt sted at begynde. Herfra kan du vandre nordpå ad Øhavsstien (https://www.naturturisme.dk/23-%C3%B8havsstien.html) eller sydpå.
Går du sydpå, kan du følge kysten og trave på kanten mellem vand og land næsten hele vejen til Bagenkop. Da vi vandrede mødte vi meget få andre, så vi havde næsten hele den imponerende kyst og de mange flotte udsigter helt for os selv.
Langelands østkyst er en udligningskyst, hvor bølger og strøm gennem århundreder har gnavet og flyttet rundt på materialer, så den i dag er næsten retlinet og præget af flade sand(bade)strande og stejle klinter. Længst mod syd passerer du Keldsnor Fyn, og på turen rundt om selve sydspidsen går du på tangen ved Keldsnor - et enestående våd- og fugleområde. Via gamle stubhaver, klinterne Dovns og Gulstav og et stort område med vilde heste når du Bagenkop, en hyggelig fiskerby med dejlige ferieboliger.
Du møder kun få forhindringer undervejs, og hvis store sten eller vandløb spærrer stranden, kan du bare gå lidt tilbage og inde i landet finde en sti eller markvej, som før eller siden bringer dig retur til vandkanten. Hvis du bliver træt af at trampe afsted i løst sand eller runde sten, giver det mange steder en fin variation at gå på toppen af et dige, en klint eller i kanten af de fine, kystnære skove - Bovballe Skov, Lunden, Østre Gulstav, Vestre Gulstav og Søgaard Skov, alle skove, hvor publikum er velkommen på stierne.
Turbeskrivelsen er baseret på vores egne oplevelser.
God tur
Jette og Jesper
Praktisk at vide:
Overnatning (campingpladser, primitive lejrpladser (telt og/eller shelters))
• I Spodsbjerg
• Ved Skovsgård
• I Lunden
• I Østre Gulstav
• I Bagenkop
Der er et stort udbud af Bed and Breakfast og feriehuse på Langeland, se f.eks.: http://www.langeland.dk
Indkøb: Spodsbjerg og Bagenkop
Spisesteder: Spodsbjerg, Skovsgård, Bagenkop
Vi har delt fodturen fra Spodsbjerg til Bagenkop langs kysten op i to etaper
1. Spodsbjerg – Garnhuset ved Østerskov - ca. 15 km (19 km inkl. afstikker til Skovsgård). http://spodsbjerg-til-bagenkop.blogspot.dk/2017/12/fodtur-pa-langeland-langelands-stkyst.html
2. Garnhuset ved Østerskov – Bagenkop - ca. 15 km - http://spodsbjerg-til-bagenkop.blogspot.dk/2017/12/blog-post.html.
Dette opslag i vores blog om vandring på Langeland er en oversigt over hele turen. De to etaper har fået hver deres opslag
Vi har delt fodturen fra Spodsbjerg til Bagenkop langs kysten op i to etaper: 1. Spodsbjerg – Garnhuset ved Østerskov - ca. 15 km (19 km inkl. afstikker til Skovsgård). 2. Garnhuset ved Østerskov – Bagenkop - ca. 15 km. Dette opslag i vores blog handler om Etape 2: Garnhuset ved Østerskov – Bagenkop. Hvis du kommer i bil kan du parkere på parkeringspladsen hvor Østerskovvej ender blindt ved kysten. Østerskovvej er en sidevej til den nord-syd-gående ”hovedvej” på Langeland (rute 305), lidt syd for landsbyen Tryggelev. I det følgende er der en beskrivelse af noget af det, du kan opleve på turen, med reference til numrene på kortet. 11. Hvor Østerskovvej ender blindt ved kysten ligger et slæbested med en handicapkran, en primitiv lejrplads og et renoveret garnhus, et minde fra dengang, der blev drevet fiskeri fra kysten her. I huset er man velkommen til at spise sin madpakke, og plancher fortæller om datidens fiskerhuse og kystfiskeriet. (http://udinaturen.dk/facilitet/Garnhuset-%C...
Kommentarer
Send en kommentar